Stå stærkt i din planlægning

Stå stærk i din planlægning
- få flow i din hverdag

Savner du overblik og overskud i hverdagen? Så har vi kurset til dig !

Mål

Kurset sætter fokus på at bevare koncentrationen og overblikket i løbet af en travl hverdag, hvor du har mange bolde i luften.

Du vil tilegne dig værktøjer til at navigere og handle på egne signaler, og dermed opnå overskud og styrke til at kunne tackle de situationer, som tidligere har været med til at stresse. Værktøjer, der hjælper dig til at være struktureret, stå stærkt i dig selv og føle en indre ro.

Kurset er målrettet afhjælpning af personlige og/eller mentale uvaner, der skaber kaos og manglende fokus.

Mental sundhed er en tilstand af trivsel, hvor det enkelte menneske kan udfolde sine evner, håndtere dagligdagens udfordringer og stress samt indgå i sociale fællesskaber med andre mennesker. Mental sundhed er hele livet og hele dig og ikke kun dit arbejdsliv.

Det kan være svært at opleve mental sundhed i en presset hverdag. På dette kursus bliver du hjulpet til at fastholde dit fokus og prioritering af opgaver for derved at opnå en forbedret mental sundhed. Skuldrene skal sænkes, overblik og effektivitet vil blive kilden til mere glæde.

På kurset arbejdes der bl.a. med:

  • Effektiv planlægning 24/7 – 360o
  • Din egen tidsanalyse – hvordan får du mere tid på kortere tid?
  • Forstå din indre modstand mod at holde din plan og ikke bryde den.
  • Forstå hvordan dine overbevisninger og vaner styrer dit liv.
  • At håndtere dine mails efter simple grundregler, så din indboks er i bund hele tiden.
  • At få skabt tid til fordybelse, så du har fuld fokus på dine store og vigtige opgaver med skarpe deadlines.
  • Undgå grubletid – lær at skifte fra uro til ro – sikre mere indre ro og bedre søvn.
  • At være proaktiv i stedet for reaktiv, så du altid ved hvilke opgaver der skal håndteres i morgen, i overmorgen og i næste uge –  med vished om, at du kan nå dem.

Form

Forløbet indeholder 2 moduler, á 2 dage, i alt 4 fysiske undervisningsdage. Dertil vil der være hjemmeopgave før modulerne. Det vil være muligt at være i dialog og få sparring af underviserne mellem modulerne.

Kurset gennemføres i bevægelse mellem teori, øvelser, diskussion og refleksion.

Udbydere

Malene M. Nielsen

Nobis Consulting
Malene har mere end 11 års erfaring med ledelse herunder ledelse og planlægning af projekter og procesoptimering. Før dette arbejdede hun i 10 år med revision/regnskab og processer. Med sin brede erhvervserfaring har Malene håndteret mange aspekter og udfordringer inden for såvel den offentlige som den private sektor. Malene har altid arbejdet meget struktureret og har haft mange bolde i luften og denne erfaring vil bringes i spil på kurset. Malene har siden 2003 været bosat i Nuuk og har arbejdet i såvel den private som den offentlige sektor i Grønland.

Lene Kaastrup Nielsen

ReleaseNow
Lene har arbejdet i egen klinik i 20 år. Hun arbejder hollistisk med det hele menneske udfra den overbevisning, at vi i os har flere dele, der sammen udgør os – at vi opnår en helhed i os, mellem krop og sind. Lene er bredt uddannet inden for det psykiske og det fysiske, som bla. psykoterapeut, stresscoach, mindfulness og yogalærer. Lene giver dig det menneskelige og mentale perspektiv, som hjælper dig med at skabe bevidsthed, nærvær og flow i din hverdag. Lene har også mere end 30 års erfaring fra erhvervslivet, hvor hun har arbejdet som projektleder, konsulent, laboratorieleder og kvalitetschef i en større grønlandsk virksomhed med internationalt perspektiv. Erfaring herfra bringes også i spil på kurset. Lene har boet i Grønland, Ilulissat og Nuuk i over 30 år og har i dag egen klinik i Nuuk.

Dato for afholdelse:

Modul 1: 20-21 april
Modul 2: 18-19 maj
Kurset afholdes på dansk

Sted:

Nuuk

Pris:

16.995 kr. pr. person

Målgruppe:

Alle typer af medarbejderr, der ønsker mere overblik, koncentration og effektivisering.

Tilmeld dig kurset

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.